Referencer

Pernille Leander


De fleste vil føle sig utilpasse ved at skulle  træne deres stemme. Men Birgit formår til fulde at få en til at føle sig helt tryg, rolig og afslappet.

Birgit favner sine elever med tryghed, intenst nærvær, interesse , en smittende glæde og en anerkendende tilgang.

Derudover får man effektiv, resultatorienteret stemmecoaching med fokus på netop ens individuelle behov.

Man vil ikke fortryde et stemme coaching forløb hos Birgit uanset om man skal optimere sin stemme til privat eller arbejdsmæssig brug


Lars Ingemann


Jeg var elev hos Birgit i en periode over 7 måneder i 2018/2019, og formålet med undervisningen var at træne min stemme til at slappe mere af og få mere dybde i tale og sang.

De teknikker Birgit lærte mig, har klart gjort at jeg generelt set er blevet en bedre sanger - særligt i forhold til at kunne være sikker i det lyse register, men også have mere stabilitet og kontrol i mine fraseringer.  Når jeg er ude og holde foredrag eller undervise, er der flere punkter, jeg er opmærksom på, inden jeg går i gang - Punkter som Birgit har lært mig om f.eks. hastighed, toneleje og tryk/udtryk. Det har været meget udbytterigt.

 

Birgits humør er altid skønt - Virkelig! Altid glad og sjov fra jeg trådte ind af døren samt god til at motivere, selvom jeg måske havde en off-day. Derudover forholdt hun sig samtidigt super seriøst til mine udfordringer og var i stand til at tilrettelægge undervisningen efter mine konkrete behov, så jeg fik mest muligt ud af det.

 

Tak Birgit, for nogle gode og lærerige måneder.


Josephine Due Feit

 

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at min tid som elev hos Birgit har haft afgørende betydning for min udvikling og fremskridt som ung barnesanger.

Hendes pædagogiske og varme væsen arbejder i perfekt symbiose med hendes store musiske viden, så læringsprocessen bliver en god og sjov oplevelse.

Birgit gav mig en solid grundteknik, som har været mig til stor gavn siden. Derudover var hun guld værd, når der kom indstudering af materiale til auditions samt forberedelse til samme. Især for en ung sanger var det fantastisk at have en erfaren lærer til at hjælpe samt til at forklare, at det ikke er farligt at gå til audition.

Jeg kan på det varmeste anbefale undervisning hos Birgit.


Eva Christoffersen

Birgit Lyngholm er en rigtig dygtig tålmodig og sjov sangpædagog. Jeg har haft gode timer hos hende og kan varmt anbefale hende.


 


Kontakt

Brunsøvej 4

DK-3500 Hareskovby

birgit.lyngholm(a)mail.dk

Mobil: 28 89 33 45